Archive for juli 2011

Hmm, så er det 3. gang iår jeg får lov til at holde ferie i Paris, og jeg GLÆDER mig. Denne gang er det en uge sammen med It- chefen. Og hvad skal vi så lave?

INGENTING…..   Altså bortset fra nogle gode lange løbetures. Se området omkring Montparnasse. Det er et området i vi ikke har gjort så meget, så det vil vi udforske. Vi tager de parisiske bycykler, Velib. Bycyklerne i Paris er geniale. De er gode at køre på og man får set og oplevet byen på en helt anden måde.

Så  skal vi bare nyde byen, der nok er lidt stille, da mange parisere er taget på ferie. Det gør de typisk i august. Det betyder også at mange butikker, cafeer og restauranter er lukket. Heldigvis er det jo en by med rigtig mange af alle 3 slags, så mon ikke vi finder et sted eller to? Det tror jeg nok vi gør..

Jeg er lidt i syv sind med jeg skal tage med af strikketøj, men tror jeg er havnet på Viggo, som er en trøje fra Rasmilla. Den har jeg været lun på længe. Nu er den kommet i pigefarver, så krydser jeg fingre for at mit barnebarn vil gå i den, for det er netop hende jeg har tiltænkt den.

Men jeg skal jo have noget at skifte med, så jeg tror jeg putter mit lidt vanskelige strikketøj i kufferten. Det er en superlækker trøje som jeg købte garn til i februar, i Paris. Opskriften er på fransk, så det er noget af en udfordring. Når jeg er nået lidt længere på den, skal den få lov at posere her på siden.

I området omkring de kanaler, der hedder Singel, har vi bevæget os rundt idag. Her er hyggeligt, og med masser af atmosfære.

Amsterdams kanalhuse er bygget på pæle, og under de ældste huse er der ikke piloteret, så de er skæve – og selvom jeg godt kan lide at fotografere på skrå, så har jeg denne gang holdt kameraet helt lige for at vise, HVOR skæve husene er. Når man går inde mellem dem føles det lidt som om de er på vej ned i hovedet på en.

Man siger, at kanalerne i Amsterdam er 3 meter dybe – 1 meter mudder, 1 meter cykler og en meter vand……. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men det er da en meget sjov historie.

Her er rigtig mange kanaler, og her er rigtig mange husbåde, så selvfølgelig er her også et husbådsmuseum. Der var desværre lukket da vi var forbi, men fint og hyggeligt så det ud.

Længere nede af gaden kom vi forbi et lille arbejdende værksted, som havde fysisk og psykisk handicappede i jobtræning. De malede de fineste silketørklæder, tasker og mange, mange andre fine ting.

- Og læg så lige mærke til, at det er en dansk 2-krone og 5-krone der er brugt som lukkemekanisme.

Byen vrimler med katte. Her findes sågar et katteasyl, der holder til på en husbåd. Der var lukket for adgang da vi var forbi – og da jeg så båden kunne jeg nu også levende forestille mig lugten indenfor, så det var ikke et stort savn for mig. Udenfor var der en overdækket seng, en skål vand og en skål mad, så tilløbne katte kan finde ly indtil de bliver budt indenfor.

Katten på billedet holdt til på en af barerne i Red Light District. Den havde råderet over den taburet den sidder på – og madskålen stod på gulvet under stolen.

Victor dristede sig til at kæle for den, hvilket den godt kunne lide – indtil sekunder efter at billedet var taget – så snappede den ud efter ham.

Frida fik lokket en kasket ud af Stjernefotografen – og en prikket skuldertaske af voksdug ud af mig, og udbrød så “Hvor er jeg blevet forkælet idag” – og så hoppede og dansede hun sig ellers igennem den lange travetur uden et kny.

Ja, det hedder museet altså. På hollandsk hedder det Museum Ons’ Lieve Heer op Solder, og det ligger på Oudezijds Voorbugwal 40.

Historien er, at Amsterdam fra den ene dag til den anden gik fra at være katolsk til at blive protestantisk i 1578. Det katolske bystyre blev smidt på porten. Den katolske tro blev forbudt, men man tålte dog, at katolikkerne samledes til gudstjenester, når bare de gjorde det i det skjulte.

Den tyske købmand Jan Hartman, giftede sig med en hollansk kvinde, og deres søn læste til præst. De byggede kanalhuset i 1661 – 1663, og indrettede de øverste 2 etager til kirke.

I 1795 fik katolikkerne igen lov til at holde gudstjenester offentligt, men denne kirke var i brug helt frem til 1887 (og nu er den under restaurering), og faktisk et besøg værd – også for børn.

Man fik udleveret en lille tingeling, man kunne holde op til øret og så fik man fortalt om forskellige ting i huset (det lyder sgu ikke særlig tjekket, når man ikke kan de rigtige ord, men det var det faktisk). Jeg skal hilse og sige fra den 6-årige, som ikke fatter en bjælde engelsk, at det var f-a-n-t-a-s-t-i-s-k at gå rundt med tingesten op til øret og lege, at man talte i mobil-telefon, eller forstod ALT hvad manden sagde.

Det er ret nyt for mig at tage billeder – man kan vel nærmest snakke om, at jeg har haft præstationsangst. Det har jeg egentlig ikke mere. Jeg har indset, at Stjernefotografen selvfølgelig tager bedre tekniske billeder end mig – det skulle han også gerne i og med, at det er hans levebrød. Mine billeder er ikke at stor teknisk kvalitet – jeg prøver mig bare frem indtil jeg er tilfreds – og så bliver jeg noget så glad, når jeg så får ros for dem hos Stjernefotografen engang imellem.

Det sidste billede har jeg ikke taget. Det viser jeg blot for at fortælle, at vi våde og forkomne tog sporvognen en del af turen hjemad. Det var et meget stort ønske fra denne unge dame, og hun nød det hele i fulde drag fra forreste sæde.

Nu er vi her, og har været det i halvandet døgn. Det har stået ned i stænger i det meste af tiden, og her er koldt med koldt ovenpå. Pyt med det – indendøre er her lunt, rart og hyggeligt. Vi har lejet den fineste husbåd man kan tænke sig. Ejerne bor her selv til daglig, men har lejet den ud medens de selv er på ferie. Meget, meget hyggeligt at bo et sted, hvor andre har deres vante gang til hverdag. Det giver en helt anden stemning af hjemlig hygge. – Og nej, det spøger ikke på det øverste billede. Det er bare Stjernefotografen, der hygger sig med at tage billeder med sig selv som spøgelse.

Jeg synes det jo ikke selv, men prøv lige at se hvad jeg opdagede igen og igen ned gennem Tyskland. – Jeg har fået rynker – på foden…….

Tja, sommer er det jo ikke ligefrem i lille Danmark.

Hvad bliver dagen så brugt til ? Jo, jeg strikker småting. Lige nu er jeg igang med et lille fint håndklæde i fine farver. Når jeg ikke strikker, bliver tiden brugt ved symaskinen. Den er jeg blevet rigtig glad for, og synes selv, jeg efterhånden er ret god.

I eftermiddag, SKAL jeg ud at løbe. Jeg håber det klarer lidt op, så jeg bliver fri for at løbe i regnvejr.

Trine, Stjernefotografen og alle deres skønne unger er taget på ferie. De tager til Amsterdam og det er dem vel undt.

Her sidder jeg så tilbage og venter på den næste sms, for at høre om alt og intet. Der er ikke noget bedre end at høre at alt er ok og alle er glade og tilfredse. Det er de sikkert. De skal hygge sig i den skønne by, på en husbåd. Kan man ønske sig mere ? Det tror jeg ikke. Der er da ikke noget bedre end at holde ferie med sine børn, uanset om de er små eller store.

Jeg vil i mellemtiden passe på vores blog og håbe at der er flere og flere der læser om vores liv og kreative sysler. Jeg kan også glæde mig til, at jeg om en uges tid igen skal tilbringe en uge i byernes by. Mere om det en anden dag.

For knap et par uger siden var jeg ude at spise med en gammel veninde. Vi kom til at tale om mad.
Alle vores børn elsker det hun kalder mormor mad. Det er mad fra vores barndom. Vi er ikke særlig gode til at lave det, da der i vores køkken er kommet mere moderne mad ind.

Men men, når vi en sjælden gang tager os sammen til at lave en god gammeldags middag er vi Verdens bedste.

Min søn på 22 år elsker sovs, især hvis den hænger fast på kartoflerne, ligesom i min barndom.

Nå, men efter vores hyggelige middag, lå der nogle dage senere, denne skønne bog i min postkasse. Jeg har pløjet den igennem fra ende til anden og drømt mig tilbage til min barndom.

Jeg har besluttet, at inden længe, bliver alle børn med kærester og barnebarn, inviteret hjem til farmor mad ( Ja, jeg er ikke mormor, endnu). Desserten er på plads… Vi skal have citronformage.

Meleret vest str 9 mdr. Strikket i babyalpakka.

Bør nok håndvaskes

Pris 249 kr plus porto

[wp_cart:hvidmeleretvest:price:249:shipping:25:end]

Pose til strikketøj, eller hvad du ellers har lyst til at putte i den. Mulighederne er utallige.

Pris kr. 75,00 + porto

[wp_cart:Strikkeposemedroedehjerteroghvideprikkerbagpaa:price:75:shipping:16:end]